På dette kursus får du viden om vores otte sanser og deres betydning for den enkeltes trivsel, udvikling og læring. Vi taler om, hvilken adfærd hos borgere med særlige behov, der relaterer sig til udfordringer med fjern- og nærsanserne.
På kurset får du:
- Introduktion til sanseprofilen og viden om sansebearbejdning og sansemønstre
- En forståelse af, hvordan dit sansemønster har betydning for, hvordan du bruger dig selv i dit professionelle arbejde
- Vigtig viden om at forebygge konflikter hos borgerne, som udspringer af sansebearbejdningsforstyrrelser
- Viden om, hvordan du kan bruge omgivelserne som en aktiv medspiller til at skabe en øget trivsel hos borgeren.
Kurset giver dig således konkrete redskaber til at observere, forstå og handle i forhold til borgernes adfærd, som du kan bruge direkte i den professionelle hverdag.
Målgruppe
Fagpersoner, som arbejder med mennesker med en adfærd, der kan være svær at forstå - eller som bare ønsker at vide mere om sanserne.
Kursusform
Kurset veksler mellem oplæg og gruppearbejde.
Sted
I Center for Specialterapi eller på deltagernes arbejdsplads. Kontakt os for en dato.
Deltagerantal
10-15 deltagere.
Pris
Kontakt os for pris og mere info på tlf.: 39 98 79 12 eller mail: centerforspecialterapi@gentofte.dk