Gå til hoved indhold

Mundmotorisk træning - Oral Placement Theory (OPT)

Mundmotorisk træning - Oral Placement Therapy (OPT) er terapi og stimulation af dit ansigt, mund og svælg og er til dig, der har udfordringer med at synke og med din mundmotorik.

Målgruppe for behandlingen

Dig med særlige behov, som har motoriske, sensoriske og kognitive problemstillinger i forhold til at spise, drikke og synke, eller som har gentagende lungebetændelser.

Mål med behandlingen

  • Styrke synkefunktion

    Vi arbejder målrettet med at træne og styrke dine muskler i ansigtet, munden og svælget, som kan forbedre din evne til at synke. En bedre synkefunktion er med til at minimere risikoen for fejlsynkninger og gør spisning til en mere behagelig oplevelse.
  • Bedre og rarere spiseoplevelse

    Med vores træning kan vi gøre det at spise og drikke rarere og mindre krævende. Ved at styrke musklerne kan vi forbedre tygge- og synkefunktionen, hvilket giver bedre mulighed for at nyde maden.
  • Et sikrere måltid

    Vi rådgiver også om indretning og de rette spiseredskaber til dit måltid, så du kan få et så sikkert og selvstændigt måltid som muligt.

Behandlingen omfatter

  • Indledende undersøgelse
  • Undersøgelse og træning af dine mundmotoriske funktioner
  • Mundstimulation
  • Terapeutisk spisning (træning under måltidet)
  • Mundhygiejnerutine
  • Hjemmetræningsprogram
  • Vurdering af din spisesituation samt rådgivning til dit personale og/eller pårørende, herunder siddestilling, konsistens af mad og væske, kompenserende tiltag (hjælpemidler mv.).

Tidsramme

Minimum ti timer.

Lovgrundlag

Servicelovens § 85 og § 86.