KFICS-modellen -Key Factor Identifcation in Complex Sitting

Et teoretisk og praktisk redskab til at vurdere siddeevnen hos mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Hånd der retter en krop i kørestol

Når en borger har fysiske funktionsnedsættelser, er der flere forskellige aspekter at tage højde for, når du skal vurdere siddeevnen hos borgeren og vælge den rette kørestol. Det kan derfor være svært at vurdere, hvad behovet præcist er hos borgeren, og hvilken kørestol, der er den rette. 

Derfor har fysioterapeuterne Sara Schade Haunstrup og Linnea Nedergaard Møller fra Center for Specialterapi udviklet et vurderingsredskab til at kortlægge og systematisere de funktionsnedsættelser, der på forskellig, men på hver sin afgørende måde har betydning, når man skal vurdere siddeevnen hos en borger. Modellen kombinerer forskellige teorier, som giver et helhedsbillede af borgeren.

På kurset gennemgår vi den teoretiske baggrund for undersøgelserne, vi afprøver undersøgelser i praksis og adapterer dem til forskellige udfordringer og miljøer. Vi gennemgår også eksempler på forskellige udfordringer og løsninger.

På kurset får du ny faglig viden om anatomisk siddestillingsanalyse, balance, postural kontrol og bevægefunktioner hos mennesker med særlige behov. Du får et konkret analyseredskab, der giver dig et klinisk beslutningsgrundlag for behov og valg af kørestol, der kan give borgeren en lettere og mere selvstændig hverdag. Med andre ord får du viden og redskaber, der kan gøre en afgørende forskel for borgerne.

 

Målgruppe

Ergo- og fysioterapeuter, der arbejder med borgere med særlige behov og hjælpemidler.

Kursusform

Kurset består af teoretiske oplæg, gruppeopgaver, praktiske undersøgelser og en hjemmeopgave. Kurset afsluttes med en case-opgave til aflevering og vurdering.

Dato og tid

Den 15. september, 16. september, 6. oktober, 7. oktober og 27. oktober 2021.
Alle dage kl. 8.30-15.00.

Sted

Center for Specialterapi
Bank-Mikkelsens Vej 1
2820 Gentofte

Afholdes også ud af huset, fx på deltagernes arbejdsplads. Kontakt os for en dato.

Deltagerantal

10-16 deltagere.

Undervisere

Fysioterapeut Linnea Nedergaard Møller.

Pris

5.000 kr. inkl. forplejning.

Tilmelding

Der er tilmeldingsfrist senest tre uger, før kursus afholdes. Tilmelding skal ske til centerforspecialterapi@gentofte.dk

Læs mere om tilmelding og betalingsbetingelser under Praktisk information

Center for Specialterapis logo