Erfaren ergoterapeut søges

Vil du være med til at skabe rammer for udviklingspotentiale hos mennesker med særlige behov? Kunne du tænke dig en arbejdsplads, hvor du selv tilrettelægger dit arbejde og har masser af indflydelse på din dagligdag og organisationen som helhed? Så har vi jobbet! 

Vi søger en erfaren ergoterapeut til en stilling på 37 timer fra d. 1. oktober 2021.

I Center for Specialterapi skaber vi rammer for udvikling af potentiale hos borgere med særlige behov – med nysgerrighed og respekt for den enkeltes livsbetingelser. Vi yder ergoterapi og fysioterapi til voksne med særlige behov og servicerer bo- og dagtilbud i Gladsaxe og Gentofte. Derudover står vi for vurderinger, undersøgelser, konsulentarbejde og behandling på forskellige tilbud i Storkøbenhavn. Borgernes funktionsniveau spænder vidt, og du skal derfor have en bred vifte af de ergoterapeutiske redskaber frem til jobbet. Som en del af vores ydelser underviser vi ergo- og fysioterapeuter samt andre fagpersoner inden for specialområdet i bl.a. sanseintegration. Du må derfor gerne have gode formidlingsevner og have lyst til at give din viden og erfaring videre.

Vi arbejder med individuelt tilrettelagte behandlingsforløb med det mål at udvikle borgernes kompetencer og trivsel – og kompensere for borgernes handicap. Vi arbejder helhedsorienteret og på tværs af faggrupper for at sikre, at borgerne opnår størst mulig trivsel. 

Vi tilrettelægger selv vores arbejde og indgår ikke i en fast normering. Det betyder, at du er med til at præge din egen stilling og hvilke ergoterapeutiske ydelser, du gerne vil arbejde med. 

Center for Specialterapi drives som en indtægtsdækket virksomhed, og derfor er det vigtigt, at du kan være med til at tjene din stilling hjem. Du skal kunne arbejde selvstændigt, kommunikere dit fag og være med til at sælge vores ergoterapeutiske ydelser. 

Du bliver en del af et team på tre ergoterapeuter, syv fysioterapeuter og en administrativ medarbejder. Vi er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, hvor vi fungerer som et selvstændigt team. 

Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads

JAC er de sidste tre år blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en stolthed over vores arbejde. Vi har højt til loftet, og som medarbejder er du med til at træffe de store beslutninger om både det daglige terapeutiske arbejde og organisationen som helhed. På JAC er det medarbejderne, der bl.a. udtænker organisationens strategi, styrer økonomien og rekrutterer nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling. 

Vi forventer, at:

Du har lyst til at arbejde med målgruppen
Du tør bøje din teoretiske og faglige viden, så den matcher og skaber værdi for vores målgruppe
Du har erfaring med OPT og andre mundmotoriske undersøgelsesredskaber
Du har erfaring med at arbejde med ADL
Du har kendskab til sanseintegrationsteori
Du er komfortabel med at undervise.

Hvad kan vi tilbyde?

Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads
En arbejdsplads, hvor du som medarbejder involveres i både små og store beslutninger og er med til at præge dit arbejdsliv
En bred vifte af ergoterapeutiske opgaver
En arbejdsplads i konstant udvikling og med et højt fagligt ambitionsniveau.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Det er en del af Gentofte Kommunes personalepolitik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelsen. 

Vi holder ansættelsessamtaler d. 24. august og anden samtale d. 26. august.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit cv via linket her: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/78428&locale=da_DK

Ansøgningsfristen er d. 20. august 2021 kl. 12.00. 

Vil du vide mere? 

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information på tlf. 39 98 79 16.