Til sagsbehandlere

Vi arbejder efter betalingstilsagn i henhold til § 85, § 86 og § 104 i Serviceloven, § 140 i Sundhedsloven eller efter privat aftale med borgeren.

Hvis du ønsker at give betalingstilsagn til en af dine borgere, kan du sende betalingstilsagnet direkte til os, så tager vi gerne kontakt til borgeren, de pårørende og evt. lægen.

Betalingstilsagnet skal indeholde:

  • Relevante oplysninger om borgeren
  • Oplysninger om formål med ønske til behandling
  • EAN-nummer
  • Tidsramme for behandlingen
  • Referenceperson, så vi ved, hvem der skal kontaktes i tilfælde af, at målet opfyldes før tid, eller behandlingen afbrydes af borgeren.

Vi kontakter jer mod slutningen af forløbet, så I er informeret om, at målet er nået. Vi giver også en årlig status på træningen, hvis det er et fortløbende tilsagn.

Vil du vide, om vi kan imødekomme din borgers behov, så er du velkommen til at kontakte os. Vi kommer også gerne ud og fortæller om vores tilbud til jeres team.
 
Vær opmærksom på, at målgruppens specielle behov betyder, at behandlingsforløbet er individuelt. Det vil sige, at den takserede tid i ydelseskataloget er anslået og kan variere meget. Som følge deraf varierer prisen også på det samlede forløb.

Vi tilbyder ikke vederlagsfri terapi.


Samlet ydelseskatalog

Billede af vores pjecer og ydelseskatalog

Her kan du læse om vores ydelser og priser.