Få øje på den skjulte hverdagstræning

Hvordan kan man få en mere aktiv hverdag?

Billede af borger og terapeut, der udfører hverdagstræning

Mange har svært ved at være aktive i hverdagen. Det kan føre til træthed, rygproblemer og mistrivsel. 

Dette kursus handler om, hvordan man kan få større fysisk trivsel ved at integrere små tiltag i hverdagen. Mange bevæger sig allerede uden at lægge mærke til det. Ofte er det blot et spørgsmål om at gentage bevægelsen lidt flere gange for, at det giver en fysisk gevinst.

Kurset er både for borgere med særlige behov og dig som personale. I skal komme parvis, så du kan være med til at støtte borgeren i hverdagen. Samtidig får du selv en plan for en mere aktiv hverdag.

Kurset strækker sig over fire måneder, og målet er at få integreret den fysiske træning som en del af dagligdagen. Ved kursets begyndelse måler vi alle deltageres evne til at bevæge sig og måler igen ved kursets afslutning for at se resultaterne af kurset og den daglige træning.

Vi screener deltagerne for, hvor der er potentiale for mere bevægelse. Man er selv med til at vælge, hvilke træningsøvelser man vil udføre for at forbedre sin fysiske form. Sammen udarbejder vi en individuel tre måneders plan for alle med mål for daglig træning og bevægelse.

Som en del af kurset gennemgår vi teori om kroppen og bevægelse.

Som personale kan du evt. deltage med to borgere, hvis du vurderer, at borgerne har et mindre støttebehov.

Målgruppe

Borgere med særlige behov samt pårørende og personale på bo- og dagtilbud.

Kursusform

Kurset veksler mellem holdundervisning, gruppediskussioner og individuel vejledning.

Dato og tid 

Den 17. mar., 24. mar., 31. mar., 14. apr., 21. apr., 28. apr. samt 16. juni 2020
Alle dage kl. 10.00-11.30

Dette kursus er særligt for mobile borgere, der sidder meget. Men vi skræddersyer gerne et kursus til andre målgrupper, som både kan holdes hos os eller ude af huset. Kontakt os for at høre mere.

Sted

Center for Specialterapi 
Bank-Mikkelsens Vej 1
2820 Gentofte

Deltagerantal

Minimum tre borgere.

Undervisere

Fysioterapeut Rikke Vigstrup Dalgaard og fysioterapeut Søren Holt.

Pris

4.000 kr. per deltager (borger inkl. personale)