Det gode måltid - videregående kursus

Hele kroppen spiller ind på, om maden ender som god næring

Hånd der retter en krop i kørestol

På dette kursus tager vi deltagernes viden og praktiske erfaringer med at skabe det gode måltid et skridt videre. Hvor grundkurset især havde fokus på madens konsistens og mundmotorik, går vi her i dybden med kroppens funktion i en spisesituation, og hvor afgørende den er for den rette ernæring og det rette udbytte hos borgeren. Et godt synk starter nemlig helt nede i bækkenet.

Det har stor betydning, hvordan en borger sidder i spisesituationen. Men det er individuelt, hvordan den bedste siddeposition er, alt efter hvilke fysiske udfordringer kroppen har. På kurset lærer du om kroppens siddestilling i spisesituationen, og hvordan du sikrer en optimal synkefunktion hos borgeren.

Vi har også fokus på borgerens vejrtrækning, lunkefunktion, fordøjelse og mundens motoriske forudsætninger - og kommer kommer også omkring omgivelsernes betydning for det gode måltid.

Kurset gør dig bedre til at vurdere og differentiere mellem forskellige spiseudfordringer hos borgerne. Du får konkrete redskaber til at kompensere, så borgeren får et godt måltid og den optimale ernæring ud af det.

Målgruppe

Fagpersoner, der arbejder med mennesker med særlige behov, og som har deltaget i ’Det gode måltid – grundkursus’.

Kursusform

Kurset veksler mellem oplæg, øvelser og gruppediskussioner. 

Dato og tid 

Den 23. mar. og den 24. mar.  2020 
Begge dage kl. 9.00-15.00.

Sted

Center for Specialterapi 
Bank-Mikkelsens Vej 1
2820 Gentofte

Deltagerantal

8-18 deltagere.

Undervisere

Ergoterapeut Maria Sørensen og fysioterapeut Linnea Nedergaard Møller.

Pris

2.700 kr. per deltager inkl. fuld forplejning.